Spøgelsesnet hjemsøger Danmark

49.000 efterladte net fanger fisk og nedbrydes til mikroplast i de danske farvande, viser flere rapporter fra DTU Aqua. Men hvad gør vi lige nu for at fjerne de mange tusind net i Danmark?

Af: Sebastian B. Sanganee & Mathias Kearney 

Pakket ind i vinterjakker, huer og handsker står fem dykkere fra North Nature og spejder ud over Lillebælt. Vinden er stille, vandet er livligt, og det eneste, der bryder stilheden, er de små bølgeskvulp, der rammer indover sandet.

North Nature har fået et tip om, at et hundrede meter langt spøgelsesnet er skyllet ind på revet ved Lillebælt. Et net, som skal hives op af vandet.  

Til opgaven har de kun et vindue på et par timer, da strømmen ellers vil gøre det umuligt at dykke. Derfor skal der være fuld fokus på opgaven, og udstyret skal være på plads, så intet går galt.  

Spøgelsesnet

‘Spøgelsesnet’ eller ‘spøgelsesgarn’ er efterladte fiskenet i havet, som fortsat fanger fisk, ifølge Den Danske Ordbog.

Problemet med spøgelsesnet er, at det passivt fisker videre og dermed fanger fisk, sæler, fugle og andre dyr, der enten drukner eller dør af sult. Derudover bliver spøgelsesnettene nedbrudt til mikroplastik, der forurener havmiljøet, skriver DTU Aqua i deres rapport “Ghost Nets in Denmark” fra 2021. 

En af de dykkere, som har set problematikken helt tæt på, er Helene-Julie Zofia Paamand. Hun er undervandsfotograf og uddannet erhvervsdykker. Hun filmer videoer og tager billeder af spøgelsesnet, for at sætte fokus på de problemer som spøgelsesnet forårsager. 

Det lå ikke den rutinerede undervandsfotograf lige for, at dykning skulle blive den store passion, men der var noget vigtigere, der gav hende lysten og modet til at blive ved: 
 
“Der var nogle dyr, der kaldte på mig, og så var det, det hele værd,” fortæller Helene-Julie, og uddyber:

“Jeg ser nogle virkelig frygtelige ting, som hjælpeløse fisk, der sidder fast. Jeg kommer virkelig tæt på den skade, vi har gjort, som vi ikke har en løsning på.”  

Miljøministeren er enig

Helene-Julies oplevelser som undervandsfotograf står ikke alene. Thomas Kirk Sørensen, havbiolog for Verdensnaturfonden WWF, er enig i, at spøgelsesnettene er problematiske for havmiljøet og dyrelivet.  

“Spøgelsesnet er massiv plastikforurening og utroligt farligt for både pattedyr, fisk og hvirvelløse dyr,” siger Thomas Kirk Sørensen.   

De mange tusinde spøgelsesnet samt problematikken herved, er også blevet forelagt for miljøminister Magnus Heunicke. Han blev indkaldt til samråd af politisk ordfører for Alternativet, Torsten Gejl, d. 6. november. Til samrådet anerkender Magnus Heunicke problematikken:
 
“De 49.000 net og netstykker, det er et problem. Det fanger fisk, og det er marint affald.”

“Der er ikke nogen, der griner længere” 

Ifølge DTU Aquas rapport fra 2022 ‘Oprensning af spøgelsesnet i Limfjorden,’ kan der være to årsager til, at der ligger spøgelsesnet i havet. Den første mulighed er, at det kan være utilsigtet, at man taber et net. Det kan ske på grund af dårligt vejr eller, at fiskenettene sætter sig fast i sten eller vrag på bunden af havet. 

Den anden mulighed er, hvis man bevidst ‘dumper’ dem, det vil sige, at man bevidst skærer nettet fri og smider det i havet. DTU Aqua tydeliggør, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvorfor folk vælger at dumpe sit net, men det kan være, hvis man har fisket ulovligt og med billigt udstyr, at man fjerner beviserne, når udstyret har tjent sit formål. 

Stifter og formand for NGO’en North Nature, Jesper Appel Jensen, bjerger spøgelsesnet op af havet. Han startede med at lokalisere spøgelsesnet i Limfjorden efter, at han fik fortalt af en havbiolog, at WWF Verdensnaturfonden blot havde lokaliseret tre spøgelsesnet i Limfjorden.
 
“Som dykker kunne jeg bevise, at der var mange flere. Vi startede et pilotprojekt, hvor vi lavede et estimat på, at der nok var 1000 spøgelsesnet i Limfjorden, og det grinede folk meget af,” fortæller Jesper Appel Jensen. 

Han blev mødt af mistro fra politikere, men det stoppede ikke Jesper Appel Jensen, der oprettede sin egen forening. De endte med at hæve og bjerge 1300 spøgelsesnet og garn. De kom derefter med et nyt estimat på, at der stadig var 5000 net tilbage i Limfjorden.

Det skabte politisk bevågenhed, og der er nu igangsat et oprydningsprojekt i Limfjorden.  

Torsten Gejl, der indkaldte til samrådet, er optaget af at løse problematikken og kritiserer den manglende handling.

“Jeg synes, det er en miljøkatastrofe, der er gået fuldstændig under radaren i dansk miljøpolitik,” fortæller Torsten Gejl. 

Fatale konsekvenser for havmiljøet 

Dykkerne fra North Nature er kommet i deres dragter. De har iltflasker på ryggen og dykkerbriller om halsen. De har lagt en klar og tydelig plan for, hvad der skal ske, men de ved først, hvordan det rigtigt ser ud, når de kommer i vandet. 

Med tovværk bundet fast til land og line i hånden, bevæger de to første dykkere sig ud på dybt vand.  

Efter 45 minutter bryder hovederne igen med havets overflade, og dykkerne vender retur mod land.  

Det går ikke efter planen, spøgelsesnettet er blevet trukket længere ud i Lillebælt, og har viklet sig sammen. I nettet sidder der hjælpeløse krabber og en død skarv. Derfor må de lægge en ny plan for at hive nettet op.

Passivt fiskeri fra spøgelsesnet kan have konsekvenser for vores havmiljø, forklarer havbiolog Thomas Kirk Sørensen. 

“Det er især problematisk for de sårbare bestande af fisk og havpattedyr, som marsvin og torsk, i Østersøen,” fortæller han. 

Derudover kan det også have skjulte konsekvenser, som vi i Danmark endnu ikke er klar over.  

“Jeg tror, det påvirker os i langt større grad, end hvad vi egentlig går og tror,” siger han om forurening med mikroplast, som også frigives af spøgelsesnet i havet.

Og selvom man ikke med sikkerhed kan sige, hvilke konsekvenser det medfører, er Magnus Heunicke ikke i tvivl om alvoren af de konsekvenser, der må komme. 

“Man kender ikke effekten af det problem, men man kan regne ud, at det er ganske alvorlige effekter, det må have,” siger miljøministeren til samrådet.  

Helene-Julie skærer et par krabber fri af spøgelsesnettet. Privatvideo.

Løsningen er efterspurgt

Dykkerne skal i vandet igen. Der er lagt en ny plan. Nettet skal hives ind hurtigst muligt inden strømmen vender. Et par dykkere skynder sig i vandet og binder hævesække fast til spøgelsesnettet, der som en slags balloner under vand, langsomt løfter nettet til overfladen.

Efter den sidste hævesæk stiger op, bruges alle kræfter på at trække rebet fyldt med dyr, skrald og tang op på stranden. North Nature kan efter en lang, sej kamp endelig puste ud og tilfredst give hinanden en highfive, for foran dem ligger et 120 meter langt spøgelsesnet. 

Missionen er klaret, ét spøgelsesnet mindre i de danske farvande.  

Se hvad det kræver at få et spøgelsesnet op af vandet her:

Under samrådet med miljøministeren foreslår Torsten Gejl forskellige løsninger på problemet, som et pantsystem med brugte fiskenet, en sanktionsordning og en mærkningsordning.

Netop en mærkningsordning peger Thomas Kirk Sørensen på, som værende en god idé.  

“Jeg tror, at oplysning om indberetningskrav, mærkning af redskaber og informationskampagner er vejen frem,” siger Thomas Kirk Sørensen.  

Måske man skulle spørge underboen om hjælp? 

I august 2023 kom der en lovændring, der gør det lovpligtigt, ikke blot for erhvervsfiskere, men også for fritidsfiskere at indberette tabt fiskeudstyr. 

Fiskeristyrelsens seneste tal viser, at der i 2022 var 26 indberetninger af tabt fiskeudstyr, hvor man i Norge havde over 1000 indberetninger, skriver ‘Verdensmål’ på deres hjemmeside. 
 
Jesper Appel Jensen drømmer også om en løsning på problemet, men for ham skal der en mentalitetsændring til. Han mener ikke, at lovregulering alene kan løse problemet i Danmark:

“Det er et spørgsmål om kultur, og i dette tilfælde dårlig kultur, at man ikke indberetter tabte fiskeudstyr.” 

Syd for grænsen er der siden 2018 igangsat nye initiativer til at løse problemet, skriver Gabriele Dederer, biolog og referent for WWF Verdensnaturfonden Tyskland. I Tyskland har man udviklet appen GhostNetZero, hvor man indberetter, hvis man har tabt eller fundet fiskeudstyr, derudover har man et tæt samarbejde med fiskerne. 
 
“Når vi arbejder sammen med fiskerne og inddrager dem aktivt på deres både, med sonarteknologi og direkte i opsamlingsoperationer, der er statsfinansieret, ser vi en meningsfuld stigning i engagement og samarbejde,” skriver Gabriele Dederer.  

Der skal sættes flere penge af til at løse problemet, mener Thomas Kirk Sørensen, der synes, at vi i Danmark har lang vej endnu:

“Rent teknologisk er vi på stenalder-stadiet i forhold til, hvad man kunne gøre.”